Denne dag, 22. november 2013 – 50 år efter mordet i Dallas – har indlysende nok stået i John F. Kennedys tegn. I morges søgte jeg hos Amazon og andre udbydere en dvd-udgave af den dokumentarfilm, jeg vidste, min ven Danny Schechter, havde udgivet i 1992: “Beyond JFK – The question of conspiracy”. Senere udkom Oliver Stones Spillefilm “JFK” i en udgave sammen med Dannys dokumentar. Denne viste sig i morges at være ganske svær at opdrive; men den er værd at gense, da den lægger en dokumentarisk vinkel umiddelbart ved siden af Oliver Stones “fiktion”. Jeg har netop modtaget en mail fra Danny i New York, som fortæller at hele filmen er blevet lagt på You Tube i år. Så hvis man er interesseret, kan man søge under titlen “Beyond JFK” og se den i sin fulde længde, 1:29:50. Den rejser nok en hel del flere spørgsmål, end den besvarer; men sådan er det vel med den historie. Endnu efter 50 lange år. Dagen i dag har budt på forskellige menneskers erindring om den dag, hvor budskabet om præsidentens død blev leveret til amerikanerne og resten af verden af Walter Cronkite. Jeg var 10 år, og mine forældre var i biografen den aften. Da de kom hjem, fortalte de, at filmen var blevet afbrudt, biografdirektøren var trådt frem foran tæppet og havde fortalt, at præsident Kennedy var blevet myrdet. Filmen blev ikke genoptaget. Folk gik rystede hjem, og for mig blev det det første møde med en virkelig verden langt, langt udenfor Odense, H.C. Andersens lille andedam og familiens trygge periferi.

Pia Raug